Vil du gerne være kranfører?

23 August 2021 Camilla Skøtt

editorial

Er du vild med højder, og vil du gerne have et job, hvor du primært passer dig selv, men hvor du samtidig har masser af ansvar? Så kan jobbet som kranfører meget vel være noget for dig.

Kan du lide den verden, der finder sted på byggepladser, og synes du, at mekanik og konstruktion er interessant? Så kommer det ikke bag på os, hvis du drømmer om et job som kranfører. I denne artikel kigger vi lidt mere på, hvordan du egentlig bliver kranfører, og hvilke former for arbejde du kan få efterfølgende.

Allerførst tager vi et kig på de opgaver, der hører til jobbet som kranfører – nemlig:

– at betjene kraner ved løfteopgaver

– at manøvrere mobilkraner såvel som lastbilmonterede kraner

– at foretage beregninger af løftning af gods

– at bedømme afstande meget præcist

– at flytte tungt materiel fra A til B.

Mange kranfører får arbejde på byggepladser, men det kan også være på en boreplatform eller for et kranudlejningsfirma.

Hvordan bliver du kranfører?

Der findes lange uddannelser, hvor du kan blive kranfører til mange forskellige former for kraner inkl. lastbiltransport. Men det er ikke den, vi har fokus på i denne artikel – det er derimod denne kranføreruddannelse: https://www.eucsyd.dk/amu-efteruddannelse/kursusoversigt/transport/

Her kan du få certifikat til > 8-30 tonsmeter kran med integreret kranbasis efter de gældende sikkerhedsbestemmelser. Det tager 10 dage at få certifikatet, og herefter er du klar til at føre kraner på eksempelvis en byggeplads.

Du kommer blandt andet til at lære om korrekt opstilling af kran, aflæsning af krandiagrammer, vurdering er opgaver og stabilitetsforhold. Samtidig lærer du at bruge det nødvendige udstyr, ligesom du også kommer omkring forebyggende vedligeholdelse af kranen. 

Er du usikker på, hvilken uddannelse du skal vælge, kan du med fordel forhøre dig på en af de skoler, der udbyder uddannelsen. Er du ledig, kan du også henvende dig på dit jobcenter.

More articles