Nem hverdagsmad
Hverdagsmad er noget de fleste af os kender til. De der retter, der ikke må kræve det store. Der må hverken være for mange mystiske ingredienser, så du skal i tusind supermarkeder for at handle ind – og så må tilberedningstiden altså heller ikke blive for lang. Læs med her og få vores bud på en nem ret:
Græske frikadeller med sprød blomkålssalat
4 pers
Det skal du bruge
2 dl mælk
salt og peber
2 spsk hvedemel
1 æg
1.5 tsk salt
1 kg kartofler
1 tsk dijonsennep
peber
0.5 dl letmælk
1 tsk oregano
50 g feta
50 g mandler
1 blomkål
2 spsk frisk estragon
1.5 gulerødder, revet fint
1 dl græsk yoghurt 2%
2 små hoveder hjertesalat
500 g kalv og flæsk 3%
bladene af 2 kviste timian
Energiindhold
Fordeling pr. 100 g
Energi: 590 Kj
Fedt: 30 %
Kulhydrat: 40 %
Protein: 30 %
Det skal du gøre
Kom kødet i en skål, rør det sejt med salt, tilsæt mel og æg, og rør det godt igennem. Hæld mælk i farsen lidt ad gangen, og rør til farsen er jævn og fast. Krydr med friskkværnet peber, oregano, timian, revet gulerod og feta smuldret i mindre stykker. Sæt farsen i køleskabet.
Halvér blomkålen, og skær stokken væk. Skær blomkålen i små skiver a 1 cm. Bring en gryde med vand til kogepunktet, og blanchér blomkålen i 2 min. Tag så blomkålen op med en hulske, og afkøl den.
Hak mandlerne groft, og rist dem gyldne på en tør pande. Skyl og pluk hjertesalaten i mindre stykker.
Rør en dressing af græsk yoghurt, mælk, sennep, salt, peber og estragon. Bland den blancherede blomkål med dressing, og drys med ristede mandler.
Form farsen til 12-15 frikadeller, og steg dem i rapsolien i 15-18 min. til de er gennemstegte.
Anret blomkålen på et leje af hjertesalat og servér det med frikadellerne og de kogte kartofler.
Prøv også de klassiske danske frikadeller.
More articles
Guide til Maling af Loft: Skab et Friskt Udseende I Dit Hjem
Hverdagsmad er noget de fleste af os kender til. De der retter, der ikke må kræve det store. Der må hverken være for mange mystiske ingredienser, så du skal i tusind supermarkeder for at handle ind – og så m&...
Linnea Jensen
21 October 2024