Hvad er et undertag?

31 December 2020 Maya Hindsberg

editorial

Når du skal have nyt tag, er der flere ting, du skal tage højde for, en af dem er hvilket materiale, du vil lave dit tag i, det kan du læse om på https://husblog.dk/4-smukke-materialer-til-dit-tag/. Derudover skal du overveje, om du vil have undertag. Nogle tagtyper kræver det. Fordelen ved et undertag er, at det gør dit tag mere tæt, og er med til at beskytte imod fugt udefra. Det kan enten være lavet af faste plader eller en let tag dug.

Hvad er et undertag?

Det kan være svært at finde rundt i alle fagtermerne, og hvad forskellen i deres egenskab er. Et undertag er kort sagt et ekstra tag under den udvendige tagbelægning. Der er mange forskellige typer af undertag, så du kan lidt kombinere efter behov med din tagbelægning.

Undertagets funktion er at skabe ekstra tæthed. Hvis du har bestemte tagbelægninger, er undertaget særligt vigtigt for tagets tæthed, og med andre tagbelægninger er det bare en ekstra sikring, i tilfælde af, at tagbelægningen har fået et hul, eller der skulle komme regnvand ind. Det er altså en måde at sikre, at taget holder tæt, og at fugten ikke bliver lukket ind, hvis der f.eks. bliver dannet kondens på undersiden af tagbelægningen.

Typer af undertage

Du kan få tre forskellige typer af undertag og de bliver inddelt i fast, middelfast eller let. Et fast undertag er ofte lavet af hårde og tunge plader, f.eks. krydsfiner. Denne type kan have større risiko for skimmet, afhængig af, hvilken plade du vælger. Så er der middelfast. Det er lavet af gips plader eller tynde træplader. Gips bliver dog sjældent brugt i dag. Til sidst er der et let undertag, som er lavet af en løs tag dug. Den er typisk lavet af plastmateriale, og købes oftest i ruller. Det lette undertag kaldes også for banevare undertag.

More articles