Gulvslibning – når du vil af med pletter, skrammer og misfarvninger

18 July 2018 Astrid Pedersen

editorial

Har dit trægulv set bedre dage – og er du ærligt talt led og ked af at gå og kigge på en mat og grålig overflade, som fremstår nusset og snusket, uanset hvor ofte du vasker den? Bærer gulvet præg af at have taget imod stød og slag fra møbler og fodtøj, spildte væsker, og solens blegende stråler? Og hænger dine strømper fast i splinterne i gulvets ujævne overflade, fordi den beskyttende hinde af olie eller sæbe for længst er slidt bort? Så fortvivl ej – du kan redde dit gulv med en grundig og effektiv gulvafslibning.

Hvornår skal jeg vælge en gulvafslibning?

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, er det meget sandsynligt, at det er på høje tid med en gulvslibning. Hvis du vælger en professionel gulvslibning, kan du, så at sige, starte forfra. Dit gulve bliver som nyt – skinnende og ensartet i overfladen – og klart til at tage imod efterbehandling i form af sæbe, lud, lak, olie, voks eller maling. Langt de fleste trægulve tåler fint en gulvafslibning, som er noget mindre voldsom end en gulvafhøvling. En gulvafslibning tager kun lige det øverste af gulvets overflade – der hvor alle misfarvningerne, skjolderne, og de overfladiske skrammer og ridser sidder. Et nyslebet gulv er glat og frit for irriterende splinter, Det samlede indtryk er jævnt og smukt, og med den rette efterbehandling kan dit trægulv genvinde sin gamle glød og charme.

Få en professionel gulvafslibning – det betaler sig

Skal du have slebet hele gulvet i dit hus, kan det godt lønne sig at få en professionel fagmand på opgaven. På baggrund af sin erfaring vil din gulvmand kunne vurdere, hvordan opgaven skal gribes an, og hvilken efterbehandling, som egner sig bedst til lige netop dit trægulv. Resultatet bliver jævnt og flot – også inde i krogene! Du kan finde erfarne og kompetente gulvafslibere på gulvkanonen.dk

More articles