Gulvafhøvling, gulvafslibning eller letslibning – hvad skal dit gulv have?

10 March 2020 Camilla Skøtt

editorial

Trænger dit trægulv til en kærlig hånd, kan du med fordel tage fat i en professionel gulvsliber, som kan hjælpe dig med at afklare, hvor vidt du har brug for en gulvafhøvling, en gulvafslibning eller måske bare en letslibning.

Hvis du ikke selv er håndværker, kan det føles helt uoverskueligt at kaste dig over en renovation af hjemmet, men hvis du allierer dig med de rette fagfolk, bliver det noget lettere. Når det kommer til dit trægulv, er det en gulvsliber, du skal have fat på.

Gulvsliberen kan vurdere standen på dit trægulv og fortælle dig, om det skal høvles eller slibes og i hvilket omfang – der er nemlig ingen grund til at gøre det sværere, end det er.

Gulvrenovering: 3 stadier

Der er tre forskellige stadier, dit gulv kan gennemgå, når det skal renoveres: gulvafhøvling, gulvafslibning og letslibning. Vi tager et kig på dem alle hver for sig.

Gulvafhøvling er den groveste behandling, du kan give dit trægulv. Her er det ikke bare den gamle overfladebehandling, der fjernes, men derimod flere millimeter af gulvets overflade. Er dit trægulv meget slidt, ujævnt eller fyldt med malerpletter eller gammel fernis, så er afhøvling den eneste brugbare mulighed.

Gulvafslibning er ikke helt så hård som afhøvlingen, men det er stadig den gamle overfladebehandling samt ca. 1 millimeter af gulvets overflade, der slibes væk. Det er en ideel behandling til trægulve med mange ridser og skrammer, der ikke går alt for dybt.

Letslibning er den mildeste form for gulvrenovering, og her polerer man i virkeligheden bare gulvets nuværende overfladebehandling, så den kommer til at stråle på ny. Denne form for behandling bruges, hvis gulvet er i generel pæn stand og hverken har ridser eller skrammer, men bare trænger til en kærlig opdatering – for eksempel ved fraflytning, eller fordi du alligevel er ved at give hele huset den store tur.

More articles