Er du træt af dine malede trægulve?
I lang tid har det være moderne med malede gulve, men er du ved at køre død i tendensen, og vil du bare gerne have dit gamle trægulv tilbage, så fortvivl ikke – det kan sagtens lade sig gøre.
Der er mange fordele ved et malet trægulv, men hvis det anderledes udtryk ikke længere giver dig glæde – eller hvis gulvet ganske enkelt er for slidt – er der ikke grund til at holde fast i det. Med en gulvafhøvling og en gulvafslibning kan du fjerne malingen og få dit gamle trægulv tilbage.
Afhøvling og afslibning
Første skridt på vej tilbage til dine traditionelle og smukke trægulve er at fjerne malingen fra brædderne. Det kræver en såkaldt gulvafhøvling, og her er det vigtigt, at du bruger et professionelt gulvfirma med masser af erfaring – alternativt risikerer du, at gulvet høvles ujævnt.
Efter afhøvlingen er det nødvendigt med en gulvafslibning, og den klarer gulvfirmaet også. Selve slibningen efterlader dit trægulv fint og blødt, så det er modtagelig overfor en ny efterbehandling.
Efterbehandling – vælg den rette
Når det kommer til efterbehandling, er det vigtigt, at du sætter dig ind i dine muligheder, så du træffer det rette valg. Det er en god idé at søge sparring og rådgivning hos dit gulvfirma, ligesom du med fordel kan overlade arbejdet til dem.
Grundlæggende har du tre valg, når det kommer til efterbehandling af trægulve: Lak, olie eller sæbe.
Lak er den stærkeste behandling, du kan give gulvet. Den lukker porerne og lægger sig ovenpå brædderne, så du ikke længere kan mærke træets struktur, og et lakeret gulv er slidstærkt og rengøringsvenligt.
Olie er ikke helt så stærk som lak, men det er tæt på. Modsat lak trænger olien ned i træet, og det betyder, at du bevarer den bløde overflade, der er så karakteristisk for trægulve, og udseendet bliver varmt og glødende.
Sæbe er den behandling, der giver det mest naturlige udseende, men samtidig er det også det sæbebehandlede gulv, der kræver mest arbejde i forbindelse med vedligehold og rengøring.