Malerfirma: Sådan får du skarpe kanter, når du maler med farve

14 October 2020 Camilla Skøtt

editorial

Det er let nok at male væggene, når de bare skal være hvide, for her opdager du ikke, hvis malingen klatter lidt ved siden af på den anden væg. Men hvordan gør du, når det er to forskellige farver, der møder hinanden i hjørnet?

Skarpe kanter er essentielt for et malerarbejde – i hvert fald hvis det skal se professionelt og flot ud – og hvis du skal male væggen i en anden farve end hvid, er det endnu mere vigtigt med lige kanter. Men det kan være svært uden de rigtige remedier – vi har fået et par tips af et malerfirma, så læs med og bliv klogere.

Efter billedet har vi samlet en trin-for-trin-guide til dig, så du kan få skarpe kanter i dit hjem.

Guide til skarpe kanter

1. Start med at male hele væggen med den grundfarve, der bruges på de resterende vægge i hjemmet – fx hvid – og lad malingen tørre helt. 

2. Dæk af med malertape på det sted, hvor den skarpe kant skal vær – fx i hjørnet – så du er klar til at male med den anden farve.

3. Mal føret henover malertapen med grundfarven – altså den hvide – og lad malingen tørre helt. På den måde lukkes eventuelle huller under tapen, så farven ikke kan trænge under.

4. Mal hele væggen med den valgte farve, og sørg også for at male henover tapen. Lad malingen tørre.

5. Mal endnu engang med farven, og sørg igen for at male henover afdækningen.

6. Fjern malertapen med det samme, når du har malet sidste gang – altså mens malingen stadig er våd. Hvis den bliver siddende for længe, risikerer du, at den sætter sig fast på væggen, og så bliver det irriterende svært at fjerne den.

Har du brug for flere tips til malerarbejdet, så undersøg, om der ligge en lokal maler i dit område, som kan hjælpe dig.

More articles